Fredag den 20. februar kl. 14.30 i Mariehuset er det den store komponist Carl Nielsen, der er i fokus.
I 2015 er det 150 år siden, komponisten Carl Nielsen blev født. Carl Nielsen er en af de få store komponister i musikhistorien, der har favnet både den store symfoniske musik og så den folkelige musik i ordets bedste forstand.
Det er især som viderebringer af den folkelige sangtradition, man vil høre om ham denne eftermiddag, hvor Sæby Kirkes Dagligstue får besøg af Sæby Kirkes organist, Ivan Høiberg. Han vil også fortælle om, hvordan Carl Nielsens æstetik satte sig spor i den danske sangtradition – flere årtier efter hans død. Der skal naturligvis også synge denne eftermiddag. – Alle er velkomne i Kirkens Dagligstue, Mariehuset, Strandgade 13, Sæby på fredag kl. 14.30.