Torsdag d. 17. december kl. 19.30 er der julekoncert i Skæve kirke med sangeren Margrete Grarup.
Margrete Grarup er fra Aalborg. Hun var ansat i Hasseris kirke i Aalborg i mange år og besøgte Skæve kirke i 2013, her sang hun med i ”Mahalia Jackson Tribute”, hvor Skæve kirkes organist Niels Ole Sørensen også var med.
Margrete har for få måneder siden udgivet sin debut cd, der hedder ”Walk with me”. Her i sammenspil med bl.a. basgiganten Mads Vinding, med hvem hun tager rundt og laver koncerter i jazzklubber og kirker.
Kirkekoret fra Skæve og Hørby kirker deltager også under ledelse Anne Hejslet. De vil synge sammen med Margrete og også synge nogle numre alene med bandet.
Skæve kirkes organist Niels Ole Sørensen har samlet bandet til denne koncert som udover Margrete Grarup på sang, er det man kan kalde for Skæve kirkes husorkester, nemlig Jesper Bang Pedersen på bas, Esben Bach på trommer og Niels Ole Sørensen på keyboard.
Der vil blive sunget en masse julemelodier, gospel og andre smukke sange, der passer til julen.
Mød op og vær med til at gøre denne aften til en festlig aften.