Coronavirusen har forandret dagligdagen for os alle, og udstillet, at det vi tager som et givet trygt vilkår, pludselig kan være meget forandret, og efterlade os i en slags magtesløshed over det, vi ikke bare har styr på, selv om vi måske troede det.
I nødsituationer har mange mennesker ofte søgt til kirken, og der er ofte blevet kaldt til fælles gudstjeneste. Den mulighed har vi ikke nu, da det let ville forøge smitterisikoen, ja være hensynsløst, og jo også stride mod de gode anvisninger, der er givet, for at vi kan passe på hinanden.
Men vi kan stadig holde gudstjeneste. Via radio og TV og andre digitale medier, sendes der gudstjenester, hvor vi kan være med, om end ikke helt på samme måde, som hvis vi mødes. Man kan også derhjemme læse søndagens tekster, som står bag i salmebogen (15. marts er det 3. s. i fasten), måske læse eller synge et par salmer. Og så kan vi bede til Gud, bede for de smittede og syge, og for de udsatte, og bede for alle dem, der arbejder på højtryk, for at takle situationen på bedste måde, også for de mange dygtige folk i sundhedssektoren. Og vi kan bede om hjælp og tillid til, at Gud vil være nær midt i det svære. På den måde kan det alligevel blive gudstjeneste søndag formiddag, eller hvornår man nu vælger at gøre det.
Og selv om der ikke er fælles gudstjeneste, er præsterne der stadig, og er til rådighed for samtale og andet, for enhver, som kunne have brug for det. Så man må altså gerne kontakte en præst pr. telefon, og aftale det videre forløb.
Sæby kirke er stadig åben i dagtimerne (fra kl. 9.00-16.00) hvor man på individuel basis, godt må gå ind i kirken, og måske være lidt i stilheden og tænde et lys i lysgloben. Det forventes, at man overholder de forsigtighedsregler, der gælder alle andre steder, huske at bruge håndsprit, som er placeret i våbenhuset, og ikke gå for tæt på andre, der måtte være i kirken.
Vi ser nok alle frem til normaliserede forhold igen. Vi må hjælpe hinanden at nå dertil, og hjælpe hinanden undervejs.
Keld Skovgård