På fredag er det Store Bededag. Den falder altid på fredag mellem 3. og 4. søndag efter påske.
For mange er det en anledning til en lille ferie. En del steder fejres der også konfirmationer på denne dag og mange har tradition for at spise varme hveder bededagsaften. Men ser man på historien bag denne helligdag, der er et særligt dansk fænomen, så lægger den op til, at vi har fokus på forbøn for vores folk og verden omkring os. Om fred i verden og beskyttelse mod krig. Og den lægger op til bøn om, at det, der nu i foråret gror på markerne, må lykkes, så der bliver en høst, der kan mætte mennesker. En slags pendant til høstgudstjenesterne først på efteråret, der er en takkefest for høsten.
I tiden efter reformationen skete det ofte, at kongen påbød bede- og fastedage i forbindelse med nødsituationer i landet, som hungersnød, naturkatastrofer eller krig. Men efterhånden blev der så mange af disse dage, at der blev for få arbejdsdage. Derfor blev disse mange bededage i 1686 samlet til en bededag, der i folkemunde så blev kaldt ”Store bededag”. Initiativet var inspireret af Sjællands daværende biskop Hans Bagger.
Krigen i Ukraine og de truende skygger, der kaster ind over resten af verden, også en truende mangel på hvede i verden, giver et særligt bagtæppe for Store Bededag i år.
Sognepræst Keld Skovgård